30th Street Station er en jernbanestation i Philadelphia i Pennsylvania, USA. Stationen betjenes blandt andre af Amtraks tog i Northeast Corridor og Keystone Corridor. Ved udgangen af regnskabsåret 2010 havde 3.787.331 Amtrak-passagerer benyttet stationen, hvilket gør den til Amtraks tredjetravleste i systemet. Stationen blev indviet i 1933 som Pennsylvania Station-30th Street, navngivet som andre Pennsylvania Stationer. Den er optaget på National Register of Historic Places som et kulturhistorisk bygningsværk.
De indledende scener i filmen Vidnet fra 1985 blev indspillet inde i stationsbygningen.